En tv-serie der har kørt på TV2 Østjylland i efteråret 2017.
Pindstrup Mosebrug startede for mere end 110 år siden med at udvinde tørv fra mosen til brændsel – i dag anvendes det samme produkt til det vi kender som Spagnum og eksporten er verdensomspændende. Det er historien om at vokse fra lille lokal til stor global og stadig bevare pionerånden
KR Hospitalsudstyr i Hadsten har i mere end 45 år produceret og leveret over halvdelen af hospitalssengene på de danske hospitaler, og har i de seneste år ydet et stort pionerarbejde med at udvikle fremtidens intelligente hospitalsseng.
Jysk Handi i Hornslet – en godt 25 år gammel virksomhed der beskæftiger sig med at opfinde, udvikle og producere hjælpemidler til fysisk handicappede – er en virksomhed som er drevet af grundlæggeren Rasmus Henriksens opfindsomhed, gåpåmod og utrættelige energi.
Som dreng drømte Vagn Hwam Pedersen om at være selvstændig mens han kørte rundt på naboens traktor. Han gjorde drømmen til virkelighed, grundlagde – ABC Pejse – i dag kendt under brandet Hwam og er én af Danmarks største producenter af arkitektegnede brændeovne
Historien om Pionereren Esben Møller er historien om en skoletræt landmandssøn, der droppede tidligt ud af skolen, gik i mesterlære som landsbysmed og i dag ejer en af Danmarks største virksomheder indenfor stålbranchen, nemlig HSM i Grenå
Carlo Knudsen startede med en lille produktion af fliser og bloksten i 1959. Det blev senere til Fårup Beton Industri – en familievirksomhed der i dag jonglerer med tonstunge betonelementer til markante byggerier, eksempelvis til Skejby Sygehus og Aarhus Havn
Spots/Trailere for Pionererne